Kære Til Hyrdens Hjerte

Joseph Smiths Første Syn

Taget fra Joseph Smith Historie, Del 2, som findes i Undervisninger og Befalinger.

“Igennem denne tidspunkt af stort røre, blev mit sind vakt til alvorlige overvejelser og stor uro, men skønt mine følelser var dybe og ofte intense, stadig holdt jeg mig dog på afstand af alle disse samfund, skønt jeg overværede deres forskellige møder så ofte som omstændighederne tillod det. Men som tiden gik, min sind kunne godt lide i nogen grad metodistsekten, og jeg følte nogle ønske om at blive forenet med dem. Men så stor var forvirringen og striden mellem de forskellige trosretninger at det var umuligt for en person der var så ung som jeg var, og så uvidende om mennesker og ting, at komme til nogen sikker konklusion om hvem var ret og hvem var uret. Mit sind var på forskellige tidspunkter stærkt oprørt; råbene og tumulten var så stor og uophørlig. Presbyterianerne stod yderst stejlt over for Baptisterne og Metodisterne, og anvendte al deres kraft der lå i både ræsonnementer og spidsfindigheder til at bevise deres fejler, eller til i det mindste at få folk til at tænke at de tog fejl. På den anden hånd, var Baptisterne og Metodisterne som resultat var lige så ivrige i deres forsøg på at stadfæste deres egne trossætninger og modbevise alle andre. Midt i denne krig på ord og tumult af forskellige meninger, sagde jeg ofte til mig selv, Hvad skal gøres? Hvem af alle disse samfund er ret? Eller er de alle sammen uret?Og hvis et af dem er ret, hvilket er det? Og hvordan skal jeg ved det? Mens jeg arbejdet under de kolossale vanskeligheder som var forårsaget af striden mellem disse samfund af religionsentusiaster, læste jeg en dag Jakobs Brev, første kapitel og femte vers [Jakobs Brev 1:2] som står, Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, lad ham da bede Gud derom, som giver alle mennesker rundhåndet og uden bebrejdelser, og så skal den blive givet ham. Aldrig har et skriftsted gjort stærkere indtryk på noget menneskes hjerte end dette dengang gjorde på mig. Det syntes med stor kraft at trænge ind i hvert af mit hjertes følelser. Jeg grundede over det igen og igen, for jeg vidste at hvis nogen havde brug for visdom fra Gud, så var det mig. For jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, og medmindre jeg kunne få mere visdom end jeg da havde, ville jeg aldrig ved det, for de forskellige sekters religionslærere forstod det samme skriftsted så forskellig at ødelægge al tillid til at afgøre spørgsmålet ved at henvise til Bibelen. Langt om længe kom jeg til den slutning at jeg måtte enten forblive i mørke og vildrede, ellers skal jeg gøre som Jakob anviser - den er, at bede Gud derom. Langt om længe nåede jeg frem til den beslutning at bede Gud derom, for jeg sluttede at hvis han gav visdom til dem der stod tilbage i visdom, og ville give rundhåndet og uden bebrejdelser, så kunne jeg forsøge. Så i overensstemmelse med denne, min beslutning om at bede Gud, gik jeg ud i skoven for at gøre forsøget. Det var om morgenen på en smuk klar dag, tidligt om foråret i atten hundrede og tyve. Det var første gang i mit liv at jeg havde gjort et sådant forsøg, for trods al min ængstelse, havde jeg endnu aldrig gjort et forsøg på at bede højt. Efter at jeg havde kommet ud til det sted som jeg tidligere havde udvalgt mig, og efter at jeg havde set mig omkring og fandt at jeg var alene, knælede jeg ned og begyndte at opsende mit hjertes ønsker til Gud. Næppe havde jeg gjort dette førend jeg straks blev grebet af en magt der fuldstændig overvældede mig og havde en så forbavsende virkning på mig at den bandt min tunge så jeg ikke kunne tale. Tæt mørke samlede sig omkring mig og det forekom mig en tid som om jeg var dømt til pludselig ødelæggelse. Men ved at anvende alle mine kræfter på at anråbe Gud om at udfri mig af den fjendes magt som havde grebet mig, og i netop det øjeblik da jeg var rede til at synke ned i fortvivlelse og overgive mig til ødelæggelse – ikke til en indbildt tilintetgørelse, men til den magt der blev udøvet af et virkeligt væsen fra den usynlige verden som havde en så forunderlig magt som jeg aldrig før havde følt hos noget væsen – netop i dette forfærdelige øjeblik, så jeg en lyssøjle lige over mit hoved, som var stærkere end solens glans, som dalede gradvis ned indtil den faldt på mig. Ikke så snart var den kommet til syne førend jeg fandt mig udfriet fra den fjende som holdt mig bundet. Da lyset hvilede på mig, så jeg to personer (hvis glans og herlighed trodser enhver beskrivelse) stående over mig i luften. En af dem talte til mig, og kaldte mig ved navn, og sagde (mens han pegede på den anden), Det er min elskede Søn; hør ham. Mit formål med at gå ud og adspørge Herren var at få at vide hvilken af alle sekterne var ret, så jeg kunne vide hvilken en jeg skulle slutte mig til. Så snart jeg havde fattet mig, så jeg var i stand til at tale, spurgte jeg derfor personerne som stod oven over mig i lyset hvilken af alle sekterne var ret (for på dette tidspunkt har det ikke trådte ind i mit hjerte at de alle var uret) og hvilken jeg skulle slutte mig til. Jeg fik det svar at jeg ikke måtte slutte mig til nogen af dem, for de var alle uret, og den person som talte til mig sagde at alle deres trosbekendelser var en vederstyggelighed i hans øjne, at de der bekendte sig til dem alle var fordærvede, at, De henvender sig til mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig; de underviser i lærdomme som er menneskebud, de har et skær af gudsfrygt, men fornægter de dens kraft. Han forbød mig igen at slutte mig til nogen af dem, og meget andet han sagde til mig som jeg ikke kan skrive på dette tidspunkt.”




Lære om Kristus

Lær hvem Han er og om Hans fortsatte arbejde med at genoprette sit Evangelium i vor tid.

Lære Mere


Modtage Dåb

Kom til Kristus ved at blive døbt eller gendøbt.

Lære Mere


Læse Skrifter

Få og studer Guds åbenbarede ord for vores tid. (Engelsk)

Lære Mere


Fællesskab

Tilbed og tjen Gud sammen med andre som tro på Kristus.

Lære Mere


Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk